Om Gentle Life
Velkommen til Gentle Life. Jeg hedder Anne. Jeg er her for at tilbyde dig hjælp, med at (gen)finde retning, balance og glæde i livet. Min tilgang er baseret på individuelt tilpassede metoder og mange års erfaring inden for personlig udvikling, motivations- og målsætningsarbejde.
I mine coachingsessioner vil du opleve mig som nærværende og nysgerrig. Jeg vil altid være respektfuld og følge de etiske regler og retningslinjer der foreligger under ICF (International Coach Federation). Jeg vil nænsomt guide dig i din ønskede retning, og sørge for skabe et trygt rum, hvor du får mulighed for at styrke din personlige udvikling og øge dine mestringskompetencer og mål for dit liv og din hverdag.
"Vi Hjælper hinanden" er en del af Gentle Life. Vi er en lille familie drevet virksomhed og består af tre generationer af stædige, stolte og stærke kvinder (Hvis vi selv skal sige det;-) Vi bidrager hver især med vores faglige baggrund og livserfaring. Vi supplerer hinanden og bidrager med vores individuelle styrker og kompetencer og komplimenterer hinanden på tværs af generationer. Vi ser en stor fordel ved vores forskellighed som personer og det at vi er i tre forskellige stadier i livet. Vi har hver vores vinkel og perspektiv på livet og kender alle til livets udfordringer og ved hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden.
-Og det budskab vil vi rigtig gerne brede ud som ringe i vandet. Vi tror på at vi alle kan blive bedre til at drage omsorg for hinanden på tværs af generationer og få øje på den alkymi der opstår når vi samler og forener diversitet, styrke og fællesskab. -Også i det større billede!
Min Baggrund - Kort fortalt
Jeg er uddannet Life Coach på ID-Academy V/Ole Vadum Dahl. Er Uddannet Yogalærer, ADHD-vejleder og Gentle Teaching mentor og har læst neuropsykologi og neuropædagogik på VIA University College og har gennem mange år arbejdet med mennesker i alle aldre... Fra vugge til grav.
Historien bag Gentle Life
Jeg startede virksomheden for nylig, men har haft tanken i mange år. Og da jeg i løbet af det sidste år har været i gang med at skrive en bog, blev jeg endnu mere bevidst om, at jeg har rigtig mange - både levede- og lærte erfaringer, som jeg gerne vil dele, - så andre også kan få gavn af dem.
Og som noget endnu mere nyt, er vi tre generationer der er gået sammen om et projekt vi alle brænder for og som vi håber vi kan få bredt godt ud, hurtigst muligt!
Projektet hedder "Vi hjælper hinanden" og kræver medlemskab for at man kan komme i betragtning. Tjek det lige ud og del det med dine venner og familie -eller hele landet;-)